top of page

Nedenfor ser du et udvalg af de bedste NGO'er i Danmark. Alle har de hvert sit speciale. Men med dette info-site står de sammen om at fortælle, at trafficking også sker i Danmark. Læs mere om den enkelte NGO ved at følge links nedenfor.

 
NEWLIVES – Inspiring your future

www.newlives.dk

 

NEWLIVES er en mindre, men meget ambitiøs, Non-Governmental Organization, der med et skræddersyet empowerment-koncept har specialiseret sig i at give kvinder med baggrund i prostitution, herunder kvinder der har været ofre for menneskehandel, et nyt selvbillede samt styrke disse kvinder i deres vej ud af prostitution.

 

NEWLIVES’ formål er, gennem karrierecoaching og øvrige empowerment-orienterede aktiviteter, at styrke udenlandske og danske prostituerede i at komme ud af prostitution ved at udnytte deres kompetencer og potentialer på nye måder.

 

I 2011 modtog NEWLIVES stolt en humanitær pris for dedikeret empowerment, coaching og vejledning af udlandske og danske kvinder.

 

 

Reden International

www.redeninternational.dk

 

Reden International er en NGO, der arbejder for at hjælpe ofre for kvindehandel til en bedre fremtid. Deres målgruppe er udenlandske kvinder i prostitution med særligt fokus på kvinder, der er handlet til den danske sexindustri.

 

Reden International tilbyder:

• ophold på et beskyttet krisecenter, hvor kvinder handlet til prostitution kan bo og modtage støtte døgnet rundt

 

• et ’Drop In’-center centralt på Vesterbro, hvor de udenlandske kvinder kan få et frirum, rådgivning og lægehjælp

 

• opsøgende gadearbejde, hvor kvinderne mødes i deres daglige miljø

 

 

Hope Now

www.hopenow.dk

 

HopeNow har siden 2007 arbejdet med over tusind cases. HopeNow udfører direkte socialt og terapeutisk arbejde med handlede mennesker og indsatsen omfatter blandt andet opsøgende arbejde på gader, bordeller, i asylcentre og fængsler.

 

Derudover giver Hope Now juridisk rådgivning om menneskehandel til professionelle, offentligheden og for handlede mennesker. Arbejdet foregår ikke kun i Danmark, men også internationalt.

 

 

Soroptimisterne i Danmark

www.soroptimist-danmark.dk

 

Soroptimisterne i Danmark er en del af en verdensomspændende organisation af kvinder i erhverv, der gennem serviceprojekter arbejder for at fremme menneskerettigheder og kvinders status gennem at:

• være fortalere for retfærdighed og ligeværdighed

 

• skabe sikre og sunde miljøer

 

• udbygge adgang til uddannelse

 

• fremme udvikling af praktiske og ledende evner til gavn for en bæredygtig fremtid.

 

 
Støt os

Under linket ”Støt os” kan du vælge den organisation, som du vil støtte med dit personlige bidrag. Dit økonomiske bidrag har hver af ovenstående NGO et rigtigt stort behov for.

bottom of page