Indsats fra Danmarks officielle side

​

Danmark fortsætter kampen mod menneskehandel. Regeringen har netop lanceret en ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2022-2025. 

​

Menneskehandel kan forekomme indenfor en lang række områder f.eks. i restaurationsbranchen, privat husarbejde, lommetyveri, salg af stoffer, tiggeri og prostitution. Handlingsplanen har derfor fokus på at relevante aktører skal kende tegn og signaler på menneskehandel og støtte ofrene, når de møder dem. Aktører kan være NGO’er, kommunale gadeplansmedarbejdere, personale i asylcentre, i sundhedsvæsenet og i retsvæsenet.

 

Center mod Menneskehandel vil ligesom i de forudgående handlingsplaner være en central aktør i indsatsen.

 

Kilde Center Mod Menneskehandel. Se den gældende handlingsplan 2022-2025 her.
 

​

Trafficking kan generelt bekæmpes på typisk fire områder

 

Ligesom i mange andre industrier har trafficking fire komponenter: et produkt (det kvindelige offer), en grossist (smugleren), en detailhandler (’slaveejeren’/bordelejeren) og en forbruger.

 

Produktet er groft sagt det kvindelige offer alias den prostituerede eller den handlede kvinde. Den typiske omkostning knyttet til produktet er omkostningen ved at flytte kvinden fra hendes oprindelsesland til det sted, hvorfra kunden kan forbruge kvindens krop.

 

Grossisterne er moderne ’slavehandlere’, der måske er integrerede og velorganiserede kriminelle netværk, der kompenseres for fx transporten af den handlede sexslave.

 

En taktik, der fokuserer på at forstyrre grossisterne, er for det meste ret ineffektiv, idet bevægelsen af kvinderne fra sted til sted er for let, billig og usynlig. Grossisterne er som regel altid et skridt foran politiets forsøg på at forhindre kvindernes bevægelse. Derfor kan myndighederne opnå en langt mere effektiv bekæmpelse af menneskehandel, hvis de i stedet fokuserer på de andre led i kæden, fx ’slaveejerne’ og forbrugerne.

 

’Slavehandlerne’ kan være bordeller, klubber, massageklinikker, lejligheder eller andre steder, hvor de prostituerede (produktet) forbruges. Da det er ulovligt at udnytte kvinden, holder vagter ofte øje med de nævnte steder - og i nogle lande bestikkes politiet til at lukke øjnene for udnyttelsen af de handlede kvinder.

 

’Slaveejerne’ holder prisen for de seksuelle ydelser så langt nede som muligt for at sikre flest mulige kunder - både nye og gengangere. Og dette er muligt, fordi driftsomkostninger knyttet til en handlet kvinde er forholdsvis lav, idet de primære omkostninger er indkøb af kvinder og måske indkøb/leje af den ejendom eller lejlighed, hvorfra virksomheden drives. Hertil skal regnes indkøb af senge, lagner, alkohol, narkotika, snacks, kondomer, makeup og tøj.

 

Forbrugeren er kunden, der køber sex af den handlede kvinde. Takket være de handlede kvinder kan han tillade sig sex fra unge kvinder, som han ikke tidligere havde råd til - eller han har råd til det oftere. Efterspørgslen efter sex - det være sig voldeligt, nedværdigende eller ”bare for sjov" - driver mange forbrugere til at besøge prostituerede og efterspørgslen efter ’low cost’-sex driver forbrugeren til at udnytte sexslaver i form af handlede kvinder.

 

Den enkelte kunde ved ofte ikke, at han køber sex fra en slave, men han ved, at han køber billig sex, og alene dét kunne tyde på, at kvinden kan være handlet.

 

Nedenstående tabel opsummerer trafficking-industriens fire komponenter og de primære indsatser, der er indsat for at forpurre industrien. Tabellen nedenfor er på ingen måde en udtømmende liste over de aktuelle bestræbelser på at bekæmpe sexhandel, men den sammenfatter de centrale initiativer.

 

Trafficking-indsatser og deres mulige indflydelse ses i nedenstående oversigt.